Skagen er et af Danmarks skønneste feriesteder. Her er en enestående natur og mange muligheder for oplevelser og underholdning for hele familien. Også Skagens historien er interessant, og som turist kan man ikke undgå at komme til at beskæftige sig med den. Skagen har meget at byde på og der er ofte udstillinger, festivaler, koncerter og andre arrangementer.

To have mødes – Grenen
Grenen ligger nord for Skagen by, og byder på en helt speciel naturoplevelse, som mange kommer langvejs fra for at opleve. Her kan man tydeligt se de to have Kattegat og Skagerrak flyde sammen, og det er ofte et dramatiske sceneri med bølgesprøjt og havbrus.
Her mærker I havets utrolige kræfter – Grenen har gennem historien været et sted, sømænd har frygtet. Det har gennem tiderne været alment bekendt i søfartskredse, at man skulle været ekstra forsigtig og opmærksom, når man rundede Danmarks nordligste punkt Grenen. Mange skibe er i gennem tiderne gået til grunde ved Grenen, og det opskyllede skibsgods har spillet en vigtig rolle for Skagens indbyggere. Således var strandet vraggods en fast del af Skagboernes indtægt ved siden af fiskeriet. Efter utallige skibbrud gennem mange århundreder byggede man i middelalderen et primitivt fyr.

Skagens Fyr
Efter internationalt pres blev det første fyr opført i det 16. århundrede. Dette var dog ikke særligt effektivt og levede ikke op til den internationale standard og sikrede ikke søfolkenes sikkerhed. Derfor opførte man i 1627 et vippefyr. Vippefyret var konstrueret således at man antændte en kurv med kul, der var fastgjort til en bjælke. Når ilden havde godt fat, kunne man vippe kurven op i luften ved hjælp af en tung modvægt i den anden ende af bjælken. På denne måde kom ilden så højt op i luften, at den kunne ses meget langt væk fra og dermed advare sømændene.

I 1747 byggede man et hvidt fyrtårn, der ligeledes blev oplyst ved hjælp af kul. Fyrtårnet er det eneste af sin slags i Danmark og kan stadig ses. I midten af det 19. århundrede blev der bygget en ny og forbedret version af fyrtårnet, et stort gråt fyrtårn. Dette var det første virkelige effektive fyr i Skagen, hvilket ændrede livet for skagboernes for altid. På grund af fyrtårnet var der mærkbart færre skibbrud og derfor væsentligt mindre vranggods på stranden og også færre redningsaktioner. Dette betød et markant fald i Skagboernes indtægter. Denne udvikling kan ses som startskuddet til indføringen af moderne fiskeri med fiskekuttere og net. I 1956 blev ’Skagens Vest Fyr’ bygget på Skagens Nordstrand, og fyret benyttes stadig. Besøg de forskellige fyr i Skagen og oplev udviklingen.

Kulturoplevelse i Skagen
Glæd jer til Skagens kulturelle seværdigheder som for eksempel det berømte Skagens Museum, hvor I blandt andet kan opleve P.S. Krøyers og Anna og Michael Anchers fantastiske værker. Michael Ancher kom oprindelig fra Bornholm, men tog til Skagen for at male på grund af de specielle lysforhold, der er her. Han var specielt interesseret i fiskernes hårde liv, hvilket afspejler sig i hans malerier. Hans giftede sig med sin kollega Anna Brøndum, datter af hotelejeren og købmanden Brøndum. Anna og Michael Ancher fik sammen datteren Helga, der også blev kunstmaler. Besøg Michael og Anna Ancher hus i Skagen og oplev deres malerier på Skagens Museum!