Holdbart design
Bindesbøll. Navnet siger dig måske ikke umiddelbart noget, men du har helt sikkert haft et af hans ‘kunstværker’ i hånden op til flere gange, hvis du er øldrikker. Thorvald Bindesbøll (1846-1908) var en talentfuld kunstner, der i dag regnes for et ikon indenfor dansk formgivning. Etiketten på Carlsbergs øl er tegnet af Bindesbøll i 1904 og den er kun blevet ændret ganske lidt i løbet af de sidste 100 år. Bindesbøll uopslidelige etiket-design er ikke kun blevet Carlsbergs varemærke, men også en fast del af den danske kultur.

Thorwald Bindesbøll i Skagen
Bindesbøll beskæftigede sig med design og formgivning af smykker, sølvtøj, keramik og interiørs. Som mange andre kunstnere i slutningen af 1800-tallet, havde Bindesbølls en stærk tilknytning til Skagen. Han havde flere længerevarende ophold i byen og var en fast del af kredsen af kunstnere i Skagen, som bl.a. bestod af de kendte skagensmalere P.S. Krøyer og ægteparret Anna og Michael Ancher. Han var desuden med til at stifte Skagens Museum, hvor mange af hans værker kan ses den dag i dag. Da Skagen kirke blev udvidet i 1910 var Bindesbøll med til at udsmykke kirken. Også spisesalen i Brøndums Hotel er udsmykket af Bindesbøll.

Pakhusene på havnen
Bindesbøll har sat sit præg på Skagen, hvilket måske ses tydeligst på havnen i Skagen. Bindesbøll, der var uddannet arkitekt, har tegnet de røde pakhuse, der står på havnen i Skagen og som er blevet byens vartegn. Pakhusene erstattede fiskernes skure på stranden, som blev brugt til opbevaring af net og både. I dag danner de karakteristiske røde træbygninger rammen om et hyggeligt havnemiljø med fiskebutikker, restauranter og caféer, der trækker et stort antal feriegæster til i sommersæsonen.

Kategori Skagensnak | Tags | Bogmærk dette indlæg | Skriv en kommentar

Din kommentar

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

Du kan bruge disse HTML tags og attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>